Fodboldtræningen foregår i og omkring Tønder Sport og Fritidscenter. Træningen er i skoleåret 20/21 placeret mandage fra klokken 08:00 – 09:30 og onsdage klokken 13:30 – 15:00.

Træner på fodboldlinjen er erfarne Svend Petersen, der kommer fra Esbjerg. Svend har stor trænererfaring fra diverse danske klubber, ligesom han har trænet på højeste niveau på Færøerne.

Den individuelle træning er meget vigtig. Træningen er planlagt som temaforløb, hvor der veksles mellem individuel træning og fælles træningsforløb.

Eleverne får ligeledes muligheden for at komme med på ture til kampe i ind – eller udlandet. I dette skoleår er der bl.a. planlagt ture til kampe i Bundesligaen, kampe i den danske superliga samt besøg hos danske topklubber for at se og høre om talentudvikling.

Træner Svend Petersen